5 små hjerter banker!

Scanning på 28. dag efter parring - man kan på dette billede se tre små fostre

Jubiiii – Houdini er drægtig!

Dyrlægen kunne se (mindst) 5 små hjerter banke ved scanningen i dag! Det er dejligt, for så er der rimelig god chance for at der både er hanner og tæver i kuldet så de første hvalpekøberes - og mit eget - ønske om køn, kan gå i opfyldelse!
Det betyder også, at der er et par hvalpe der søger ejere, hvis du, eller nogen du kender skulle føle sig fristet af en lille boston terrier!

Så nu står den på agilitypause og gode gåture med Houdini, så hun kan holde sin fine form til fødslen!

Fødslen forventes ca. 12.-15. december, og hvalpene vil så være 8 uger lige omkring første del af uge 7 2015.

Hvalpene er med DKK stambog og opdrættet efter DKKs og specialklubbens sundhedsanbefalinger. De vil blive sundhedstjekket, chippet og vaccineret inden de flytter til deres nye hjem.

Moderen - Houdini - er talentfuld agilityhund. Faderen - Helmer - er en livlig ung boston med et dejligt temperament - og han har før 1 års alderen opnået kvalifikation til Crufts som både junior og voksen (udstilling).

Vellykket parring!

Houdini til venstre - Helmer til højre. De er meget ens i højde og drøjde.

Houdini på besøg hos Helmer!

Den 12. oktober, på Houdinis 2 års fødselsdag, kunne dyrlægen konstatere, at hun nu havde ægløsning.
Dagen efter gik turen til Hamar i Norge, hvor vi besøgte Helmers opdrætter Cathrina Hell Lykke.
Helmer bor ikke hos Cathrina, men var på besøg i anledning af Houdinis visit.

Houdini var meget højløbsk og vild med Helmer, og heldigvis var han mand for at klare nogle gode parringer i dagene vi var der.

Nu er der gået et par uger, og vi synes Houdini er lidt mere indadvendt end hun plejer, og at hendes appetit er større end normalt - så vi håber, der er små kager i ovnen.

Det får vi svar på om 1 1/2 uge hvor hun skal scannes - det bliver spændende!

Training running contacts

Træning af løbefelter på bommen

Jeg har altid været fascineret af hunde der formåede at løbe over feltforhindringerne og ramme felterne - har forsøgt mig med at træne ramme-metoden med Yatzy (min pudel) på A'et, men trods megen træning blev det aldrig godt. Men jeg blev naturligvis en masse erfaringer rigere.

Med Houdini besluttede jeg at træne løbefelter efter Silvia Trkman's metode, da den lægger meget vægt på at hunden løber - og ikke hopper. Jeg tror denne skelnen er væsentlig for hundens forståelse for øvelsen.

Jeg startede med at lade Houdini løbe på tæppe/brædt på jord/ lav bom i juni/juli 2012 da hun var 8-9 måneder gammel.
Efter sommerferien skar Houdini en sene over i poten og vi havde nogle måneders pause fra træning.

Jeg tog projektet op i november/december og løb ind i udfordringer - kørte fast.

I julen 2013 besluttede jeg mig for at fortsætte træningen - og sprang på et onlinekursus med Silvia.
Det kom jeg ikke til at fortryde, for Silvia havde mange gode bidrag til min træning.
Det er i perioder meget op ad bakke at træne løbefelter, og her hjælper det virkelig meget at have en erfaren person til at skille tingene ad for en.
Så jeg kan varmt anbefale Silvias kursus, hvis du overvejer at forsøge dig med løbefelter!

Videoen viser små klip fra træningen i den tid jeg gik på kurset - dec. 2013 - april 2014 - og hvor bommen kom op i fuld højde.

Houdini on Roomba!

Houdini på Roomba i Klipfiskerne

I november 2013 fik jeg en udfordring - blev spurgt om min boston terrier mon kunne lære at sidde stille på en robotstøvsuger der kører?
For sådan en boston terrier skulle de nemlig bruge i TV quiz-programmet Klipfiskerne på TV2.

Det var jeg sikker på at hun kunne, så jeg sagde ja, og vi fik udleveret en ombygget robotstøvsuger med fjernbetjening som til en fjernstyret bil. 10 dage senere kom de første optagelser i kassen hvor Houdini skulle køre på fortovet foran Susanne Bjerrehus' bolig mens studieværten gik forbi hunden.
Spændende - i nyt miljø med forstyrrelser - og Houdini klarede det så fint.

Studiedelen af programmet blev optaget i januar, og her skulle Houdini køre på scenen, siddende på støvsugeren - og blive siddende meget længe. Alt for længe hvis vi spørger Houdini (hun udvandrede til sidst). Houdinis træner 🙂 havde ikke opfattet at hun skulle blive siddende så længe, så det havde vi ikke trænet. Alt sammen skulle ske foran et levende publikum under "live" optagelse. Dvs. jeg måtte sidde usynligt i mørket og ikke sige noget undervejs. Kunne dog give lidt håndtegn. Stor udfordring for lille hund på kun 14 måneder! Hun klarede det så fint, men til sidst udvandrede hun, da hun syntes at nu havde hun siddet længe nok.

Videoen øverst viser et lille klip fra prøven til programmet.

Nederste video viser lidt fra en af de første træningssessioner derhjemme.