Bille gav os en overraskelse!
Søndag formiddag skulle jeg til efterfødselstjek med Bille og hvalpene - vi var blevet enige om at lade hende sove natten igennem efter Cincos fødsel ved 18-19 tiden lørdag. Natten forløb roligt, Bille havde spist, og de små diede. Hun gispede lidt - så tænkte hun havde lidt sammentrækninger. Lige før jeg kørte afsted med hele bundtet kom der grøn væske ud af Bille.
Vores dyrlæge Nina Diers ved Ølby Dyrehospital tjekkede først hvalpene, som var finde og sunde. Så scannede hun Bille - HOV - der er en til hvalp i maven og den har en svag puls! Vi forsøgte på forskellige måder at få Bille til at føde selv - men hvalpen var stor, den var stjernekigger og fosterhinden var gået - så er hvalpen ru - og Bille var natuligvis træt efter en lang fødsel dagen før, hun havde kun svage veer og svært ved at presse.
Så valget var enten at lade hvalpen dø inde i hende og så skulle hun selv udstøde fosteret, eller et akut kejsersnit. Valget var ikke svært - kejsersnit. Bille blev lagt i en let narkose, og jeg holdt mig lidt væk fra det sterile område og nussede hvalpene, for ikke at være alt for bange for hvad der skete med Bille. Vi skulle jo først og fremmest redde vores skønne Bille!
Nina fik den store hvalp halet ud, og vet-sygeplejersken Sofie fik instruktioner i hvordan hun skulle få liv i hvalpen, alt imens Nina opererede.
Hvalpen er påvirket af narkosen når den kommer ud, så det kræver lidt tid at få liv iden. Denne hvalp havde så også ligget i moderen uden fosterhinden, så vi kunne ikke vide hvordan det ville gå. Hvalpen havde puls - den blev skiftevis gnubbet hårdt med håndklæder og fik iltslange hen til næsen. Efter et par minutter snappede den efter vejret! Et godt tegn. Jeg assisterede med at holde ilt hen til dens snude, mens Sofie gnubbede den hårdt på brystkassen - Nina dirigerede slagets gang.
I løbet af de første 5 minutter snappede hvalpen mere og mere efter vejret - gode tegn! Vi fik tid til at se den på maven - endnu en han! Hvalpen blev ind imellem lagt på siden i en lille kuvøse med varme i bunden, imens brystkassen blev gnubbet. Pulsen blev kraftigere og han skiftede stille og roligt farve fra blålig til rosa på snude og poter.
Nina kom til og kneb ham hårdt så han hylede og fik luft helt ned i lungerne. Til sidst kravlede han rundt inde i kuvøsen, og hans 5 brødre blev lagt ind til ham, for at give ham livskraft. Wow!
Bille blev syet sammen, og hendes stærke mavemuskler giver forhåbning om god heling. Hun vågnede op mens jeg sad ved hende og kort efter kunne jeg køre hjem med en slingrende hundemor og 6 hvalpe. Sikke en formiddag!
Jeg er meget glad for, at jeg fik hende tjekket - ellers kunne det have gået helt galt med hende. Og stort hurra for vores dygtige fødselsdyrlæge og hendes medhjælper!