5 små hjerter banker!

Scanning på 28. dag efter parring - man kan på dette billede se tre små fostre

Jubiiii – Houdini er drægtig!

Dyrlægen kunne se (mindst) 5 små hjerter banke ved scanningen i dag! Det er dejligt, for så er der rimelig god chance for at der både er hanner og tæver i kuldet så de første hvalpekøberes - og mit eget - ønske om køn, kan gå i opfyldelse!
Det betyder også, at der er et par hvalpe der søger ejere, hvis du, eller nogen du kender skulle føle sig fristet af en lille boston terrier!

Så nu står den på agilitypause og gode gåture med Houdini, så hun kan holde sin fine form til fødslen!

Fødslen forventes ca. 12.-15. december, og hvalpene vil så være 8 uger lige omkring første del af uge 7 2015.

Hvalpene er med DKK stambog og opdrættet efter DKKs og specialklubbens sundhedsanbefalinger. De vil blive sundhedstjekket, chippet og vaccineret inden de flytter til deres nye hjem.

Moderen - Houdini - er talentfuld agilityhund. Faderen - Helmer - er en livlig ung boston med et dejligt temperament - og han har før 1 års alderen opnået kvalifikation til Crufts som både junior og voksen (udstilling).

Posted in Hvalpe.